Skoven viser sig fra sin smukkeste side netop nu, vejret er lunt, det er længe lyst, solsorten synger godnat og myggene er stadig få. Det perfekte tidspunkt at overnatte ude med familien. Mærk foråret, roen og nærværet, når I er sammen om madlavning og overnatning i naturen.
Vi mødes lørdag eftermiddag kl. 15.00 og finder vores plads i shelterne. Så leger vi nogle fælles lege, hvor alle kan være med og får grinet og bevæget sig.
Herefter er det tid til aftensmad, som vi hjælpes med at lave over bålet – tre retters børnevenlig bålmad. Dem der har lyst, tænder bålet med tændstål. Når den sidste pandekage er spist, samles vi om bålet og hører en fælles godnathistorie, mens vi kigger ind i flammerne eller snitter i en pind.
Så er det sovetid før børnene, men de voksne er selvfølgelig velkomne til at hygge ved bålet i længere tid.
Hvis man ikke har lyst til at blive og overnatte, er man også velkommen til at tage hjem, når hovedet og kroppen er mæt af natur.
Søndag morgen laver vi en simpel morgenmad med et lækkert twist, inden vi pakker vores ting sammen og siger tak for denne gang omkring kl. 10. Så har I stadig en god lang søndag til at nå både et tiltrængt bad og klargøring til næste uge. Et kort get-away, der føles som en hel lille ferie.
Outdoorklubben ønsker at give jer som en familie en fælles oplevelse uden at det skal være for besværligt. Du har selv ansvaret for dine børn. Vi sætter rammerne og sørger for aktiviteter, mad, brænde, vand og meget, meget mere.
På shelterpladsen er der både vand og primitivt toilet. Hvis I er mere til at overnatte i telt, er I selvfølgelig meget velkomne til at tage jeres eget telt med, eller finder vi plads til alle i shelterne.
Prisen for dette er 200 kr for børn og 350 kr for voksne for dette får I:
Der vil IKKE blive serveret alkohol på turen, men der er fri adgang til saft, vand, kaffe, the og cacao.
Bemærk, at du skal booke både til dig og dine børn (se relateret vare for at booke barn) – pris for voksne er 350 og børn op til og med 16 er 200 kr. Børn over 16 betragtes som voksen.
Yderligere information
Krav til deltagelse: ingen, men varmt tøj, liggeunderlag og sovepose er en god ting.
Tid og sted: Lørdag d. 25. Maj kl. 15.00 til søndag d. 26. maj. kl. 10.00.
Sted: Strandmøllen Lejrplads ved Skodsborg (Mødested og forslag til pakkeliste tilgår ved tilmelding)
Maks. antal deltagere: 24
Af hensyn til indkøb, vil vi meget gerne vide, om nogle spiser vegetarisk/vegansk, andre kosthensyn bedes I selv sørge for.
Skriv gerne navne på deltagere og om I forventer at blive og sove, tak.
Arrangementet bliver gennemført ved min. 5 tilmeldte familier. Tilmelding er senest mandag d. 20. Maj kl. 23.55. Bemærk. Deltagelse sker på eget ansvar, tilmeldingen er bindende og beløbet refunderes ikke ved afbud.
Yderligere information
Krav til deltagelse: ingen, men varmt tøj, liggeunderlag og sovepose er en god ting.
Tid og sted: Lørdag d. 25. Maj kl. 15.00 til søndag d. 26. maj. kl. 10.00.
Sted: Lejrplads ved Skodsborg (Mødested og forslag til pakkeliste tilgår ved tilmelding)
Maks. antal deltagere: 24
350,00 kr.