Ganske kort om
Outdoorklubben
Mit navn er Ann-Christina Salquist. Jeg er vild med mennesker og med naturen, som jeg har været storbruger af siden barnsben, hvor den jyske hede og vesterhavet var mine foretrukne steder. Min faglige baggrund kommer fra forsvaret og et par civile uddannelser indenfor kommunikation og ledelse og derudover har jeg udover praktisk erfaring også tilegnet mig en lang række certificeringskurser indenfor friluftsliv, kajak, ski, løb, gymnastik og andre former for træning, bl. a. certificeret gusmester og åndedrætsinstruktør.
Jeg er initiativtager til Outdoorklubben – og en klub kan ikke stå alene, da den afhænger af de mennesker, der er med. Derfor er Outdoorklubben for alle, om det er udendørs træning eller et aktivt udeliv.
Når jeg ikke er ude i naturen, arbejder jeg som projektleder på en række kommunikations- og formidlingsprojekter.
Jeg er drevet af frisk luft og fællesskaber og har siden mine unge år skabt rammen for flere fantastiske fællesskaber og fået folk ud ad døren.
Mit ønske med Outdoorklubben er at skabe en ramme, hvor vi både kan inspirere og motivere hinanden til flere udendørs aktiviteter – og måske endda engang imellem opleve sammen.
Jeg håber, du vil være med.