fbpx
Kirsebærtræ

Forårets fantastiske farver

Hvis du bare har en lille smule tvivl om, hvorvidt du skal en tur ud i naturen i den kommende weekend, så er her det allersidste spark.

Alt står på spring til at eksplodere i et virvar af farver og dufte – og en af de helt store attraktioner er selvfølgelig de blomstrende kirsebærtræer, der lige nu står i fuldt flor. Men lige nu finder du også forsythia, tulipantræer og hvidtjørn.

De blomstrende kirsebærtræer er et vidunderligt syn og nogen steder bedre kendt som sakura-træer. I Japan, hvor træet stammer fra, betragtes de som et symbol på skønhed, nåde og ydmyghed – og træernes korte blomstringsperiode skal efter sigende minde os om livets flygtighed og er en påmindelse om, at vi skal huske at stoppe op og sætte pris på små øjeblikke i livet og leve i nuet.

For det er lige nu – ikke i næste weekend – at du skal opleve kirsebærtræerne blomstre med smukke lyserøde eller hvide blomster. Så pak rygsækken og tag ud og oplev den ”lyserøde” sne, der falder fra himlen.

Der flere steder, hvor du kan se dem stå i parker og på kirkegårde, men med tiden har de flotte farver spredt sig rundt i Danmarks vilde skove. Så tag blot i skoven og se, om du kan spotte et lyserødt flor.

Hvis du vil være sikker på at se det, kan du finde alleer med kirsebærtræer i København, Odense, Kolding og Aarhus

København: Bispebjerg Kirkegård / Langelinje / Sønder Boulevard / Assistens Kirkegård / Kongens Have / Hostrups Have /

I Aarhus er der 1.500 kirsebærtræer, der blomstrer i Riis Skov. Og i H.C. Andersens fødeby står der ved Fruens Bøge 200 kirsebærtræer og kaster et lyserødt skær. Sidst, men ikke mindst, så kan du tage til Kolding og besøge Geografisk Have og opleve en lang række forskellige kirsebærtræer, der blomster i varierende farver.

Kommende aktiviteter

Modtag nyt fra Outdoorklubben

Vi sender to gange om måneden

Flere ture og mere inspiration

Ved du noget?

Så kan du være med til at skrive på outdoorklubben.